Smartlog v3 » javist » uvorne tanker
Opret egen blog | Næste blog »

javist

Leverpostej og livet og den slags

uvorne tanker

6. Jul 2007 12:05, javist

Som de fleste går jeg og tænker, eller måske sidder jeg ned og spiser cornflakes med skummetmælk eller sønderjysk spegepølse. Eller jeg ligger i min seng og funderer, mens månelyset møver sig igennem gardinerne. Eller i sofaen. Jeg er nødt til at indrømme det: tankerne har besat mig! Jeg kan ikke slippe for dem. Som uvorne og udisciplinerede børn tiltager de sig kontrollen og forlanger øjeblikkelig og fuld opmærksomhed.
Det værste er, at der er så mange af dem. Og bedst som jeg tilfældigvis får øje på en rigtig fuldbåren, velproportioneret og økologisk forsvarlig tanke er der en underlødig måske halvsjofel som fortrænger. Jeg synes det ville være en stor hjælp, hvis man lige kunne stoppe og sortere lidt i dem. Så kunne man måske være heldig og få en gennemført halvsjofel dag, eller bare en formiddag hvor gode æstetiske overvejelser om Himmel og Helvede og den slags fik lov at muntre sig uforstyrret.
F.eks. kan jeg nævne, at jeg denne småtriste morgen, som heroisk foregiver at være efterår, ca. et kvarter efter, at jeg havde forladt dynerne sad i min sofa med udsigt til mit runde sorte bord. Kaffe, tænkte jeg, kaffe! Det faldt mig ind, at jeg muligvis måske allerede havde aktiveret min kaffemaskine og ved nærmere eftertanke mente jeg nok, at jeg havde. Det var rigtigt!

Men noget godt er der vel ved tankerne: det er dem som i et vist samarbejde med mig har skrevet dette.

gregoriansk

« July 2018 »
MTWTFSS
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031 

per
per

Sider

Tags

Arkiv

Relaterede