Smartlog v3 » javist » Om motion
Opret egen blog | Næste blog »

javist

Leverpostej og livet og den slags

Om motion

3. Jun 2008 11:30, javist

Motion skal man have. Jeg kunne naturligvis lade mig ansætte som jord- og beton eller løbe maraton regelmæssigt – det er at overdrive. Man er vel ikke masochist!
kamufleret termokandeDet kan ikke nægtes at mit korpus har en slet skjult tendens til at bulne, og det er dér motionen kommer ind, men den mest fremkommelige metode til at forhindre utidig bulnen er formindskelse af kalorieindtaget. F.eks. kunne man lade sin kost bestå fortrinsvis af moderate mængder af grovhakket makrel i tomat suppleret med enkelte grønsagstiltag. Og kaffe naturligvis. Det er noget ensidigt og selv om grovhakket makrel i tomat er en delikatesse af de sjældne [den fra Fakta] kan det trods alt blive for meget. Så jeg tilføjer regelmæssigt en dosis gorgonzola, hellefisk, picobello eller lignende. Og selvsagt chicken palak murgh. Og jeg må hellere tilføje en ulækker detalje: ikke for tit!
Som skrevet står også kaffe. Og nu kunne jeg naturligvis anskaffe mig en espressomaskine og producere disse mikroskopiske kopper gang på gang – det ville afstedkomme en del vandren hid og did, men også medføre, at der blev dannet en behovskø, som kunne føles ubehagelig.
kopNu har jeg fundet en stort set salomonisk løsning: en ½-liters termokande som ses afbildet her til venstre for. Denne er i den øvre ende forsynet med et drikkeaggregat med en noget begrænset volumen, hvilket medfører, at jeg gang på gang må bevæge såvel mund som korpus til køkkenet for at genopfylde koppen. Jeg tror, at dette arrangement vil medføre at mit kaffeindtag vil blive justeret nedad. Det er sikkert ikke så ringe i betragtning af, at kaffe formodes at være knap så sundt som tilbørligt renset kruspersille, petroselium.

Kommentarer

  1. Anna-Kirstine
    10. Jan 2009 19:29
    1

    Ærgeligt, jeg ikke kan finde frem til din nutidige blog. Meget gamle indlæg og jeg er blevet nysgerrig.

    Fandt frem til dig ved at google Gunnar Funch

  2. javist
    12. Jan 2009 18:30
    2

    Uheldigvis har jeg ikke opdateret javist.dk mere end denne, hvor der er ganske mange indlæg, men hvis der rejser sig et folkekrav om det og fornøden klingende mønt stables på benene kan jeg overveje at genoptage min kunstneriske virksomhed!
    javist

  3. Anna-Kirstine
    13. Jan 2009 09:37
    3

    Jamen tak for beskeden. Nå jeg tænkte ikke over at det koster at have en egen hjemmeside. Kender du den der hedder slagtenhelligko? det er vist dit kvindelige modstykke, ku´det tænkes i al fald. Anna-Kirstine

    PS. har du stadig dit Gunnar Funck billede??

  4. javist
    13. Jan 2009 12:22
    4

    Ja, jeg kender godt koen - den er vist ved en afstemning valgt som den bedste blog (og den er da også god), så jeg er lidt, kun lidt, beæret over sammenligningen.
    Det med pengene var en vittighed - man kan have en hjemmeside for ca. 200 kr om året, selvom det er en slags penge er det dog overkommeligt for dem som har blogs som hobby, og i øvrigt er nærværende Smartlog gratis, ligesom mange andre - det er mere lysten og motivationen, der nmangler. Men alle mine indlæg er også her.
    Ja, jeg har stadig Gunnar Kunk.

  5. beats pro for cheap
    11. Jul 2012 11:47
    5

    Thanks for your support!Online supra store supplies series of supra tk society.

gregoriansk

« July 2018 »
MTWTFSS
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031 

per
per

Sider

Tags

Arkiv

Relaterede