Smartlog v3 » javist » helligdage
Opret egen blog | Næste blog »

javist

Leverpostej og livet og den slags

helligdage

22. Jun 2007 12:49, javist

Madonna acheropitaJeg tror alle dagene var helligdage. Uanset at dagens destinationer udadtil virkede fredsommelige og nærmest uskyldige viste det sig med forbløffende regelmæssighed, at den dybere bagtanke med netop at diffundere i disse omgivelser var at dåne, beundre, vederkvæge, fordybe sig i relikvier, helligdomme, manifestationer af Forsynet og bygninger med hints i den retning. Dette holder jeg også meget af. Sådan en slags rettidig nysgerrighed.
Jeg har altid ønsket at være religiøs, fordi det i min normaloptik er udtryk for fordybelse og differentiering. Det er også meget åndeagtigt. Måske hvis ånden var i mig jeg kunne affinde mig med livets dårskab og Forsynets uransalighed. Desværre glimrer ånden ved sit fravær, så jeg må nøjes med at være en forhutlet rationalist med åndelige afvigelser. Jeg søger, men finder kun smuler. Google er ikke til megen hjælp kan jeg røbe.
Ovenstående foto taget med egen pegefinger i Rossano i katedralen: Madonna acheropita
Af grunde jeg ikke kan redegøre fuldt tilfredsstillende for finder jeg syn som dette inspirerende.

gregoriansk

« July 2018 »
MTWTFSS
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031 

per
per

Sider

Tags

Arkiv

Relaterede