Smartlog v3 » javist » Fies understel
Opret egen blog | Næste blog »

javist

Leverpostej og livet og den slags

Fies understel

5. Jun 2007 11:48, javist

En tilfældig morgen gerne i sommerhalvåret, f.eks. i dag, kan jeg sidde i min ikke særlig komfortable sovesofa med armene i korsfæstelsesstilling på ryghynderne og mine bukseløse rimelig velproportionerede ben monteret på mit marmorbord. Derved er jeg så fikseret, at ikke tilfældige lokale vindstød kan bringe mig ud af balance eller fatning. Hvis jeg så kaster mit blik mod østsydøst har jeg udsigt til livet på min gade. Der sker ikke voldsomt meget, sjældent større trafikuheld og vist ingen mord.
Af og til ses en skulder og et hoved defilere forbi ofte med en forholdsvis jævn og hastig fremdrift. Ud fra mine tidligere erfaringer fra en anden udkigsposition f.eks. stående vurderer jeg at der er tale om en cyklist. Ser jeg lidt af skulderen og antydning af lidt mascara gætter jeg på, at det kunne være en yngre kvinde, f.eks. Fie. Da jeg ikke kan se hendes understel, står det skrevet i tåge om Fie er iført en storblomstret kjole på en væltepeter af en bedstemorcykel eller evt. offblue jeans med frynser på en chik herreracercykel med 10 gear. Under disse omstændigheder er jeg afskåret for at afgøre om Fie er på vej hjem fra vuggestuen eller tværtimod satser voldsomt på at udmærke sig på sit arbejde og fortjenstfuldt gøre karriere.
Denne uvished kommer jeg nok til at leve med.

[denne blog vil snarligen blive flyttet fuldstændig til http://javist.dk , så for din egen skyld skulle du læse dér!]

gregoriansk

« July 2018 »
MTWTFSS
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031 

per
per

Sider

Tags

Arkiv