Agnes og Gudrun

Det sker ofte, at min cykel, mine sandaler, min kasket [læs: cap] og jeg cirkulerer i de københavnske distrikter, evt. Frederiksberg. Ikke sjældent har jeg udset mig en passende destination, som f.eks. kunne være et levnedsmiddeludsalg, min søster eller et område med talrige fotografiske motiver. Hvad angår førstnævnte er Netto er ret brugt mål, bl.a. af den grund, at de tilbyder Agnes. For øvrigt også Gudrun. Lidt ældre damer med en kraftig odeur. Agnes er ret fed, lækker og i klædt grønne gevandter, men plastikbetrækket gør hende knap så præsentabel.
Opholder jeg mig f.eks. i New Delhi og har gjort det nogen tid og hjemveen trækker sine usle spor i bevidstheden er det Agnes mine ømmeste tanker går til.
Dagligt, ja endog mere end dagligt, konsumerer jeg hende i skiver. Faktisk ville jeg nødig undvære hende og hendes slægtninge. Den største hylde i mit tyrkiske køleskab er reserveret til Agnes og Gudrun-varianterne.
I øvrigt er det den eneste hylde som til stadighed er forholdsvis tæt befolket, da grovhakket makrel i tomat befinder sig udmærket og komfortabelt i dåserne.