Hvor fandtes der ugudeligt mange forvirrede bunker med papir i alle afskygninger, størrelser, indhold gemt i skabe, skuffer eller liggende og sole sig i vindueskarme, reoler, på kommoder eller borde. Jeg ved det, for jeg har selv set det! Jeg fandt en 50€-seddel og en check. Og min indkaldelse til undersøgelse var lige et par dage før jeg huskede ;-)
Og hvad der ikke var af uplacerlige små dingenotter, dæksler fra ukendte apparater, indtørrede skriverter. Endog bøger.
Der røg faktisk adskillige sække og kasser ud, selvom det kun var mine 2 stuer det drejede sig om.
Nu er der så malet. Meget hvidt.
Og hvor findes så alle disse genstande? De befinder sig stadig fordelt med rund hånd og en anelse overvejelse rundt omkring i lejligheden. Nogle skuffer generer mig jævnligt, når jeg forsøger at sove! Hvornår kommer det på plads? Snart!

I mine bestræbelser på at udsætte tidspunktet for mejsling af min sten henvendte jeg mig for nogen tid siden til min nye læge, da den forrige uheldigvis allerede havde fået en sten, idet jeg ymtede som så: "Jeg ved ikke om du kan se om jeg muligvis skulle veje et par gram for meget?" Det mente hun nu nok jeg gjorde.

En klinisk diætist blev aktiveret og jeg har netop talt med hende. Hun var ikke dum! Tidligere fik man automatisk at vide, at man kun måtte spise gulerødder og bønnespirer, og en engelsk bøf i kvartalet. Desuden skulle man hver dag helst løbe 30 km, undtagen om søndagen, hvor man kunne nøjes med 25 km ;-) Hun har forstået, at folk har nogle vaner og præferencer, som man ikke bare skal lave helt om på. I stedet må man gå gradvis frem i det tempo den fede kan magte det. Hendes iver efter at reformere mine spisevaner blev måske også minimeret en smule, da jeg fortalte hende, at jeg havde en vis modvilje mod at følge og indrette mig efter autoriteters anvisninger (undtagen min egen). Klog kone.

Nu er aftalen at jeg må æde 35 felter om dagen, hvoraf de 6 skal være blå! Det hjælper sikkert på forståelsen, hvis jeg røber, at et af de rektangulære felter på ugesedlen repræsenterer 60 kcal og de blå er proteinbomber. På denne måde skulle jeg kunne tabe 80 kg i løbet af 3 år, men jeg stopper nok før, da jeg ellers bliver næsten usynlig.

Dette er min far.
Han er nu 86 år gammel. I undermunden residerer fortsat kun én tand, som tiden ikke har eroderet bort. Han lider af afasi, og kan heller ikke høre. Disse skavanker har han pådraget sig efter to blodpropper i hjernen. Efter omstændighederne går det forbløffende godt - han kan faktisk være ret morsom, selvom det også kan være meget svært at forstå ham. Alt hvad han siger, bliver gerne gentaget 3-4 gange. Han er for øvrigt blevet temmelig virtuos mht. at illustrere sine udtalelser med fagter og gebærder.
Hver tirsdag spiler han billard, og han er champion blandt pensionisterne i ejendommen. Han glæder sig og er stolt, hver gang han har vundet: "Jeg vandt 3-1, 3-1, jeg vandt 3-1", siger han.
På fotoet kan man sikkert genkende skjolder med en umiskendelig nikotingul farve. Han er storryger - en af hans få store glæder. Jeg har aldrig set magen til nikotinskader, evt. bortset fra røntgenbilleder af rygerlunger. Min mor har forsøgt gennem flere år at få tilladelse til at sætte i stand, men først nu er det lykkedes. Så i dag er maleren (Lene) gået i gang.

Da jeg nu er i gang med at forberede min sandsynligvis ikke snarlige sortie fra mit cprhylster og den omsiggribende kommercielle udnyttelse af hvad som helst og patentering af generne for basamatiris, samt mit efternavn, randt det mig i hu, at jeg allerede har forfattet et gravskrift. Denne kunne så placeres enten som en mindeplade på min plads eller lidt mere ordinært, som tekst på min grav, forudsat nogen vil betale: 

hvis jeg dør
og en graver graver
et hul
til mig
skal der stå på min sten:

Han blev født aldeles unik
af sin mor.
Han levede
det meste af sin tid
af makrelsalat, medisterpølse,
Marabou og chicken vindaloo
Hele sit liv blev han betalt
for at være til stede.
Selvom han opmærksomt
lyttede til TVavisen
og læste en og anden katekismus
fandt han hverken Krishna eller Allah,
men kun en opskrift
på ovnbagt osso buco.
Han har selv mejslet dette.
Han døde mæt.

Nu vil jeg ikke længere skjule, at jeg nærer en sød lille drøm om, at jeg engang vil få opkaldt et eller andet efter mig! :-) Ganske vist findes en vej her på Frederiksberg, der er bærer mit fornavn og efternavn, men jeg synes nu mellemnavnet skulle med, og det er jo egentlig ikke mig vejen er opkaldt efter! Så jeg tror jeg vil foretrække en plads, ikke nødvendigvis en stor plads som Rådhuspladsen, men sådan en lidt mindre én i størrelsesorden 3000 m2, f.eks. kunne Vesterbros Torv være udmærket. Det bedste man kan sige om det navn er, at det angiver omtrentlig, hvor pladsen er placeret.
Ovenstående tankerække (!) blev aktiveret, da jeg i går ved 17-tiden beærede Fakta på Nørrebrogade med mit besøg, da Fakta er min grovdeltmakrel i tomat-pusher. Da jeg intetanende og uskyldigt fylder vognen med 12 dåser og landleverposteg, ser jeg i kølemontren en medisterpølse, navngivet "Andersen" !, hvilket er just mit navn! Man kan sikkert sige meget om Fakta, men at det skulle være et eksklusivt gourmettempel ville nok ikke være det første, der faldt én ind.
Jeg køber "Andersen", 500 g, jeg tilbereder den på panden, og jeg fortærer den fortyndet med dijonsennep med honning. Af en medisterpølse at være må den betragtes som rimelig. Havde de spurgt mig inden de navngav, ville jeg have sagt nej, men det er måske alle de andre 171.455 andersen'er, der har godkendt det?