Mit første job var at uddele søndagsaviser i Voldparken herunder også en kolonihave. Det var i de gode gamle dage, da Ekstrabladet og BT stadig slumrede i weekenden og JyllandsPesten var forbeholdt jyder (og borgere af anden etnisk herkomst end dansk, fremmedarbejdere, blev betragtet måske ikke ligefrem som mennesker men dog som nyttige arbejdskraftreserver). Tidligt op - mon ikke vor mor var involveret i opstandelsen? Jeg skulle jo så være sikret millioner, og det er også næsten rigtigt på papiret takket være inflation og galoperende ejendomspriser.

På et tidspunkt blev jeg lærer, hvilket dengang krævede faglige og pædagogiske studier. Det var på Nørrebro. Det var fortrinsvis dansk og matematik jeg skulle formidle til eleverne. Jeg lærte da en del selv og sandsynligvis har der også nok været elever som har lært noget. Den antiautoritære bølge var i gang - eleverne sagde du både til hinanden og til mig m.fl., og da skolen fik ny inspektør sagde lærerne for første gang også du til ham. Måske er det derfor, at forældre ikke stiller krav og formidler en holdning. Måske er det derfor børnene overlades til at opdrage sig selv? For øvrigt var mine forældre fremme i skoene (eller også sov de i timen) for jeg har også (med meget lille succes) opdraget mig selv.

Da jeg egentlig er åben, søgende og ret kvik, og umådelig beskeden, fandt jeg ud af, at der måtte være en grund til at forskellige menneskers skrift var genkendelig og forskellig, som dem selv. Altså blev jeg grafolog. Med eksamen og det hele. Det har så medført, at jeg af og til optræder i aviser, blade, radio og TV i ind- og udland. Jeg er faktisk ret god til det! I denne forbindelse medvirker jeg også som skriftekspert i Retten og privat. I gør jer ikke begreb om hvor mange mennesker der muntrer sig med at skrive anonyme breve, angive forhenværende kærester til myndigheder, forfalske arbejdssedler og testamenter. Nu vil jeg ikke udtale mig som moralist [man er vel ikke Fogh-tilhænger!], men gør det ikke - det bliver opdaget, at DU har gjort det!

Det er ikke alle, der tænker meget over det. Men alle programmer er lavet af alt for godt betalte mennesker, som med enkelte undtagelser (Fogh naturligvis - der er ikke noget at komme efter) kan begå fejl. F.eks. synes det sikkert, at månedsnavne om føje år skal staves med stort. Det har Gates og stavekontrollen bestemt. Prøv at skrive 16. januar, hvis du kan. Voila! [jeg har nu slået det fra]. En gang fik jeg en elektronisk produceret regning, hvor summen var forkert! Jeg har selv arbejdet med statistik. Derfor!

Man har bedt mig om at deltage i denne 4-ting-ting, og som den altopofrende og altruistiske person jeg er, stiller jeg mig naturligvis straks til rådighed med de indskrænkninger min sindigt fremadskridende senilitet og mine begrænsede intellektuelle ressourcer måtte medføre.

I første omgang vil jeg kaste mig over bolig-tingen:
Jeg blev født på Sct. Josephs Stiftelsen, Griffenfeldsgade 40, 2200 København N. Jeg var relativ velskabt, når bortses fra en ikke-arisk, men alligevel køn gylden hudfarve [gulsot], som dog heldigvis inden længe blev forvandlet til den reglementerede blegsottige leverpostejskulør, således at jeg ikke kunne beskyldes for at være af anden etnisk herkomst aka fejlfarve.
Jeg er sikker på, at det må have været en herlig tid med maddepoter ved munden og service i alle ender og kanter. Men jeg husker det ikke.
Jeg blev ubetinget kåret som stuebrysttømningsmester. Jeg må have manglet mad i et tidligere liv, fordi efter 5 min. sutten nægtede jeg at fortsætte og det viste sig ved kontrolvejning, at jeg på den tid kunne konsumere lige så meget som de øvrige gjorde på en halv time.

Det meste af min barndom henslæbte jeg i Kobbelvænget 33, Husum, 2700 Brønshøj. Der var fine græsplæner, men de var ikke beregnet til meget andet end at se ud eller på. Det afholdt ikke mig og andre fra at traktere fodbolden. Det skabte dog en vis konflikt i forhold til den lokale myndighed aka inspektøren. Min sportslige karriere afsluttedes dér med højdekast, idet jeg morede mig med at kaste en tennisbold over huset (6.sal).

Min første selvstændige bolig var i Guldbergsgade, 2200, meget tæt på det nu berømte Rust. Det var en lousy 2-værelses med det skæveste gulv et vaterpas har set. Med et lille wc i soveværelset. Jeg gjorde en ihærdig indsats for at tilføre vægge og døre en masse friske og spændende farver - kønt var det vist ikke. Det lå i en baggård, men blev kondemneret efter ca. 2 år, hvor jeg så fortrak til Sydhavnen.

Den adresse jeg har haft længst er Langkærvej, 2720 Vanløse. Det var i giftermålets tid. Et 3-plans rækkehus. Med klippekrævende ligusterhæk. En ret lille græsplæne i baghaven og en endnu mindre foran, der blev slået gang på gang på gang. Især om sommeren. Morgenkaffe, rødvin, tunsalat, tosomhed og ost. Min første og hidtil eneste automobil.

Den spændende konkurrence er nu afsluttet. Hvis du straks går videre til den originale post - gør det nu - har du mulighed for at prøve om du kunne have gættet hvad fotoet forestiller.

Der kom mange bud og flere lod sig friste [af mine slet skjulte hints] til at lange ud efter den sorte præst hr. Krarup, som mange har beskyldt for racisme, men ingen har beskyldt for medmenneskelighed og barmhjertighed.
Underligt nok mente ingen, at billedet forestillede en kreation udført af HM Margrethe II. Der var ellers tilsigtet et royalt kunstnerisk udtryk.

Og nu til løsningen: Det var en jomfruelig toiletrulle indkøbt i Netto som jeg ved en menneskelig fejl lod overplaske med ca. 45 gr. varmt vand. Derefter blev den forsøgt stranguleret. Den er fotograferet i stuevinduet oven på Gyldendals røde ordbog: da-ty, ty-da fra 1960, som ganske rigtigt indeholder min ekskones navnetræk. Hvis hun læser dette og igennem sin sagfører gør krav på den skal jeg gerne returnere den mod betaling af porto.
De kursiverede detaljer er dem, som afviger fra de gæt der er kommet, hvorfor ingen efter min endelige, irreversible afgørelse har gjort sig fortjent til den udlovede præmie. Dog har Helle gjort sig megen umage og vil derfor ved lejlighed (evt. hus) modtage en flaske fransk, evt. spansk, rødvin.

En simpel konkurrence. Du skal bare gætte hvad ovenstående billede forestiller - jeg giver oven i købet nogle hints nedenfor.

Præmien er en helflaske danskfremstillet rødvin, Nordlund 2002.

1. Et uudstillet monument udført i halvstivnet risengrød med inspiration fra Bo Bedre, som bærer titlen: "morgenrøde"
2. Materialiserede kvantefysiske tanker med titlen: "at tænke sig"
3. Hidtil hemmeligholdt brudstykke af Søren Krarups hjerne fotograferet på Hjerl Hede en eftermiddag i marts, som nu er erstattet af en båndafspiller.
4. En wc-rulle købt på tilbud i Fakta, som ikke blev fjernet fra wc-gulvet, da det modvilligt blev udsat for overrislen placeret på Politikens fremmedordbog, 1967 - fotograferet i mit soveværelsesvindue.
5. En kalksten fra Møns klint, som bruges som dørstopper.
6. En helt ny og meget våd rulle af perforeret papir, som dryppede meget på mine nye bukser, og som dryppede endnu mere da jeg formede rullen i kunstnerisk retning. Fotograferet oven på Gyldendals da-eng ordbog, 1961, som egentlig tilhører min ekskone.
7. En kreation med titlen "un cheval dans la fenêtre " af Hendes Majestæt Droning Margrethe II udstillet på Statens Museum for Kunst, som en kreds af patrioter vil sikre for Danmark ved at foranstalte en landsindsamling.
   

Konkurrencen løber til 25.4.2006 11:00 GMT

Citat:

• Gem dig. Duk dig. Og hold for Guds skyld hænderne i ro
• Brug for guds skyld nogle flere penge på en cpu
• Dette være ikke sagt som opfordring til kulinarisk løssluppenhed, jeg er for Guds skyld også puritaner
• Men for Guds skyld alene. For du er omfattet af den kærlighed og accept, der lod sig trænge helt derud og helt derned, hvor du allerede er eller sagtens kan
• Så sig dog undskyld, for Guds skyld! Det er påskens budskab - og netop derfor er den så blodig.

Denne vending har altid irriteret mig. Og nu er den oven i købet kommet som bog og på teater. I hvert fald titlen.
Jeg fatter Gudhjælpemig ikke hvordan nogen kan udtale sig om hvad Gud vil eller kan. Eller tror eller mener. Om Gud er tilhænger af fastfood eller gule ærter. Om Gud er en kat eller en salamander eller måske bare den udløsende kraft bag BigBang. Evt. en kvinde uden g-streng, eller en ældre mand med snoet skæg (efterlønsmodtager?).

Javist, jeg er klar over at nogen (flere!) har skrevet en bog om Gud for nogle hundrede år siden - som for øvrigt har utallige nicknames som f.eks. Jahve, Jehova, Allah [Stefan har jeg endnu ikke hørt], men der er ikke pålidelige efterretninger om, at manus kom direkte fra Allah som en Word-fil eller var stykket sammen af sms'er, mangfoldige som sandkorn i havet. Derimod synes det sikkert, at gejstlige præster har haft en finger med i produktionen, selv om de endnu ikke har påberåbt sig deres ©, og royalties derfor ikke kan udbetales.

Jeg vil ikke udelukke, at der i disse bøger, hvis der sorteres godt og grundigt, kan findes egnede etiske statements, som en og anden proselyt kan plukke ud og gøre til sin karma. Men hvorfor man skal betragte og anvende en sådan bog som en bibel, en facitliste, det kan jeg Guddødemig ikke forstå.

Denne dag bevægede jeg mig ud i samfundet med mit nye superkamera, som tager fremragende billeder. Ved tilbagekomsten observerede jeg, at en brunlig næsten kubisk pakke var efterladt helt alene uden for min dør. Da jeg i ny og næ havde spekuleret på om jeg mon også fik en påskepakke var det ikke svært for mig at formode, at det netop var sådan en fætter, der lå klinet til min dør. Javist, det var det! Glad blev jeg!

Pakken indeholdt flere forskellige ting, hvoraf en allerede er destrueret af mine søde tænder: marcipan. Yderligere fandt jeg i pakken en dåse med makrel i chili, hvilket er yderst respektabelt og i høj grad spisbart. Jeg må formode, at makrellen er indkøbt, fordi jeg vist en enkelt gang har nævnt, at jeg spiser sådanne i dåser indespærrede fisk. Også den afbildede skildpadde dukkede frem. Nu vil jeg nok spekulere dag og nat over om der er noget symbolsk i det: Er min sindighed så udtalt, at jeg må være i familie med sådan én? Eller er det måske fordi jeg forleden rask væk velsignede hvad som helst inkl. en sumpskildpadde?  Under alle omstændigheder velsigner jeg hermed den håndfremstillede skildpadde, samt den der har lavet den og hende der har leveret pakken.

Jeg har ikke nogen indikationer for hvem afsenderen måtte være andet end skriften. Og ud fra den formoder jeg, at det er en ca. 34,6-årig velfungerende cool kvinde, som takket være sit udmærkede indkøbsgen og sin hang til søde sager, sikkert ikke har haft de helt store problemer med at finde frem til Javist-emnerne. Een siger af hjertet tak! :-)

Igen i dag vågnede jeg, tog både det rigtige og det forkerte ben ud af sengen, og mærkede straks, at jeg manglede velsignelse. Javist så, tænkte jeg, så må jeg selv give den. Så mine velsignelsesaktiviteter gik straks i gang:

Jeg velsigner alle mennesker, herunder skagboere, kvinder med hårløse armhuler, kronragede mænd, børn med alle slags kromosomer. Og Javist. Alle, der bærer navnet Helle. Alle bloggere, også dem, som endnu ikke er blevet svedet af livets dampstrygejern. Især fr. Møller, Sherry og Liselotte, som får en velsignelse+, fordi de har fortjent det.
Bush jr., samt hr. Fogh, pastor Krarup og hele deres slæng, ikke kun fordi de har fortjent det, men især fordi de behøver den.

Alle dyr, sumpskildpadden, kvælstofbakterien og anakondaen ikke undtaget.
Alle spiselige fødevarer: hvidløg, chili, koriander, kardemomme, gurkemeje, kanelfranskbrød, grovdelt makrel med tomat, aspargeskartofler, Gorgonzola m.fl.

Hele min familie, og også din, inkl. din gamle grandtante. Og førtidspensionister.
Jeg velsigner lydene, ordene, tankerne, samtalen, meningsudvekslingen og den henkastede bemærkning. Det stammede, og det på swahili. Og snorken.
Jeg velsigner hele mit korpus og min ånd, maven, tyktarmen, min kærlighedskæp - måtte den forblive rank og sprød.
Jeg velsigner sex, arbejdsglæde, fejltagelser og hypokondri.

Skulle jeg have glemt noget velsigner jeg også det. Er der nogen, noget eller andet jeg har negligeret, overset, overhørt, forbigået, ignoreret, fortrængt skal dette også velsignes.

[Velsigne : kilde: Ordbog over det danske sprog:
2.1) (uden skarp adskillelse fra bet. 1.1; især, navnlig relig.) om gud, skæbnen, guds ell. naturens gaver: skænke (varig) naade, beskærmelse, lykke, trivsel, fremgang; benaade; lyksaliggøre (med noget). jeg vil . . velsigne dig (dvs.: Abraham) og gjøre dit Navn stort . . og i dig skulle alle Slægter paa Jorden velsignes. 1Mos.12.2. Herren velsigne dig, og bevare dig! 4Mos.6.24 (jf. Alterbog.432). Herren velsignede Jobs sidste Levetid fremfor den første; og han fik 14000 Faar (osv.). Job.42.12. *Velsign vort Hus, velsign vort Bord, | Velsign den hele, vide Jord! SalmHj.78.4. Gud har . . velsignet ham med aandelige og legemlige gode Ting. Høysg.S.76. *See du velsignende ned til os, himmelske Fader! Fr Schmidt. Psalmer i Anl. af Provindsialstænderne.(1835).4. Skibbrud, hvormed den Allerhøyeste ofte velsigner Landets Strandbo. PNSkovgaard.B.70. (han) solgte religiøse Skrifter og Skilderier . . i en smuk Indramning stod der med stadse, forgyldte Bogstaver: Gud! Velsign Vort Hjem! JVJens.NH.145. || spec. m. h. t. afkom (børn), især (jf. bet. 3.1) i udtryk for en kvindes (hustrus) frugtsommelighed. jeg vil velsigne hende (dvs.: Sara), og hun skal vorde til Folkefærd. 1Mos.17.16. dend kiære Livets Frugt, som Himlens Godhed har Velsignet hende med. Holb.Bars.II.8. *Hør du kiære Fru Inge! | Gud haver velsignet dit Liv, | Føder du mig en Søn saa bold, | Da est du en Danneviv. Oehl.Digtn.I.94. Deres Ægteskab var velsignet med en eneste Datter. Blich.(1920).VII.76. mange Gange har (jeg hjulpet) Dig, min gamle Mutter, naar Du var for ubehjælpsom, fordi Vorherre havde velsignet Dig, min stakkels Pige. Schand.AE.245.]