Tiden mellem 11:45 og 13:15 anser jeg for velegnet til at indtage frokost. Som oftest går turen til køleskabet, brødhylden og evt. dåsebeholdningen for at finde egnede emner til denne måske nok trivielle men dog nødvendige aktivitet. I langt de fleste situationer har jeg adgang til ost, gerne pænt lagret, og grovdelt makrel i tomat suppleret med kalorielet majonæse. Brød af forskellig observans gerne med et par kerner eller fem bruges til at fortynde pålægget. Smør og lignende betragtes som lim og undgås. Sandsynligvis er denne kombination brugbar i henseende til kalorier - jeg ved ikke helt med vitaminer, syre- og hormonbalancen.

Jeg vil mene, at variation kan skabe spænding i hverdagen, så jeg har ret ofte også erhvervet mig en eller anden spegepølse gerne befængt med hvidløg, eller leverpostej. Til sidstnævnte går jagten på rødbeder eller rødkål - javist, ens etnisk korrekte danske socialdemokratiske rødder fornægter sig ikke. Vistnok i modsætning til de fleste foretrækker jeg, at pålægget kan genkendes i munden, så derfor er specielt leverpostejindtaget ganske betydeligt og brødfortyndingen derfor moderat.

Denne lørdag opdagede jeg minsæl, at jeg havde en bøtte marineret sild stående, så den blev straks taget i brug. Æg dertil ville have været sublimt, men det kunne jeg ikke finde.

På trods af en åbenbar risiko for koraninfektion sker det ingenlunde hyppigt, at jeg for variationens skyld bevæger mig mod det nærmeste shawarmatempel, hvor jeg køber enten kyllingeshawarma eller falafel, selvfølgelig overhældt med rigelige mængder chilisovs for at reducere en mulig muslimsmitte.

Der findes næppe noget så vidunderligt som at trone i sin sorte ret præsentable læderlænestol og med diskrete tryk styre alle de elektroniske medier. Eller gør der? Jeg mangler lige at kunne håndtere mine pc'er på en fornuftig måde fra lænestolens dyb, så behøver jeg kun at rejse mig når sulten gnaver! Eller hvis det er nødvendigt at berige samfundet med min tilstedeværelse, som f.eks. når jeg i dag skal stemme. Eller hvis tandlægen mangler penge til en ny carport. Der kunne være mere.

Det er bare så djävla besværligt med alle de 9 samlinger af knapper, som jeg bruger p.t., og hvad nu hvis jeg mangler den ene, så koger det, og den hele verdens dårskab bliver ganske tydelig.

Jeg må anskaffe mig en alle fjernbetjeningers moder, som ikke kræver den store ledvogtereksamen eller fordrer små søde kvindefingre, for sådanne besidder jeg ikke. Nu får jeg snart en ny fjernbetjening til samlingen, som i princippet skulle kunne styre 4 andre apparater, så lad mig lige prøve den inden jeg kaster mig ud i noget snavs som denne f.eks. med et flot blåt lys til ca. 1500 kr:

Min tohjulede cykel forsvinder som regel efter nogen tid. Enten fordi en moralsk underudrustet person finder, at min cykel kunne tjene hende for en stund, eller fordi jeg, optaget af verdens dårskab og mine kolde fødder, glemmer hvilket transportmiddel jeg har benyttet mig af og tankeløst forlader den arme, nu ensomme cykel. Måske finder den så et nyt hengivent hjem eller ender sine dage i Peblingesøen blandt gedder og lappedykkere.
Den aktuelle cykel nyder godt af et årligt serviceeftersyn i starten af november, november, november. Denne gang blev sadlen også justeret, og det var med store forventninger jeg placerede min bedre bagdel på denne. Hvilken lykke! Den kørte som var den smurt, og det var også lige det den var.
Ud på aftenen gik det så østover ad HC Ørstedsvej med kurs mod kommunegrænsen. Huhej gik det, en og anden anden cyklist blev overhalet og bremserne hvinede ved Ågade! Hvilken fart, selv 3. gear blev brugt i dagens anledning.
Efter at have indtaget dele af anden måtte jeg tilbage i modsatte retning altså mod vest. Jeg måtte så revidere effekten af mit serviceeftersyn, thi nu havde jeg modvind.

Sig det ikke til nogen, men jeg må nok indrømme, at jeg er lidt af en teknikfreak. Dog interesserer biler mig ikke. Så jeg har anskaffet mig en harddiskoptager (hdd-recorder), som er afløseren for videoen. Dejlig sag. Så kan man brænde dvd'ere med vejrudsigten. Og andet. Og sidde og sutte på detaljerne bagefter.

Således har jeg optaget 'Bombemageren' som blev sendt mandag+tirsdag på DR1. Nu er moral en god ting, så jeg kom til at fundere lidt over om der findes en officiel international anerkendt moralmåler eller anvisninger, der kan vejlede producenter, så de korrekte moralske holdninger proppes ned i halsen på forbrugerne/seerne.

I 'Bombemageren'  findes en heltefamilie mor, far + barn, hvor moderen dog er en  frafalden terrorist. Der er 6 forbrydere, som jo pr. definition er onde, specielt da de her også synes at være terrorister.
Når filmen er slut, så kan man opgøre det moralske regnskab:

Alle forbrydere skudt, dog minus 1, som var god mod barnet og helteagtigt forhindrede at barnet blev likvideret ved at skyde den anden usympatiske og onde kidnapper.
Faderen, som var god for 5 mio kr, gjorde sit yderste for barnet og hustruen, hvilket selvfølgelig er yderst fortjenstfuldt, og klarede det derfor uden mén.
Moderen blev godt nok skudt, men hun var jo også tidligere terrorist og havde (næsten) 4 børns liv på samvittigheden, men forhindrede store materielle ødelæggelser og tab af liv, så hun kommer over det.
Barnet, sødt og moralsk, redder den gode forbryder fra fængsel, og lever videre glad og fro, som intet var hændt.
 

Den regering, som landet så velfortjent er blevet tildelt, har tilsluttet sig den moralske oprustning, der bygger på disse ubestridelige kendsgerninger:

• politikerne i 30'erne og 40'erne var feje - modstandsbevægelsen de eneste sande danskere
• den kolde krig: socialdemokraterne gik Sovjetunionens ærinde (det er ganske vist blevet fuldstændig tilbagevist ved en officiel meget grundig videnskabelig undersøgelse, men nu har regeringen afsat 10 mio kr. til en ny undersøgelse, så socialdemokraterne kan komme i fængsel og venstrefløjen skydes [med velvillig bistand fra chefmoralist Krarup])
• Bush jr. er en helt
• alle muslimer er mistænkelige og skal overvåges
• udvalgte statsledere lever ikke op til Bush jr.'s standard og skal derfor fjernes
• Danmark skal følge Bush jr.
• fjerner man social bistand fra flygtninge og arbejdsløse vil de automatisk finde et arbejde og blive gode samfundsborgere
  

Selv om jeg bor på 1920 Frederiksberg C føler jeg mig mere som københavner, da jeg er født og opvokset i 2200, N, og har boet i 2450 SV, 2700 Brønshøj og 2500 Valby. [Ja, det er jo ikke nogen hædersbevisning i visses øjne, men alligevel. Jeg har det ikke bedre]. Forleden havde jeg igen vovet mig uden for min kommunegrænse nærmere bestemt 2100 Ø, hvor mit fædrene ophav [mener jeg da] er lokaliseret.

Som altid når jeg ankommer, bliver jeg underkastet et syn. Og min far siger næsten altid [og jeg fatter det ikke helt hver gang!]:
- Du er flot, flot. Du er flot, du er flot. Flot.
Og han klapper mig på et fremragende punkt på mit korpus [ja, det ER maven].
Han viser mig et billede af Ritt Bjerregård, og siger:
- Hun er god, han er god, god. Hun er god!

Han vil stemme på hende, siger han. Jeg siger til min mor, at jeg ikke har bestemt mig for endnu hvem jeg vil stemme på, men det kunne godt blive hende.
Min far har haft 2 hjerneblødninger, som har gjort ham døv. Og lider af afasi. Altså kan han kun bruge og forstå sproget med store vanskeligheder. Nogen gange lægger han ikke lige mærke til det lille ord 'ikke' - det kan give problemer! Men han er god til at ryge. Cigarer. Meget god. Overordentlig god! Mit tøj stinker flere dage efter.
Uvist af hvilken grund gav jeg mig i et ubevogtet øjeblik til at tænke. Så var det jeg kom i tanke om, at jeg faktisk ikke kan stemme på Ritt  ;-)
Men det er af solidaritet med min far, at jeg bor, hvor jeg gør. Jeg har nemlig samme postnummer, som hans fødselsår.

Hvis man nu partout skal ud i samfundet og således udsætter sig selv for bilos, shawarma og tørkager vil det ofte være fortjenstfuldt om man ifører sig overtøj, især når det er koldt. Jeg har igennem årtier benyttet mig af vindjakker, frakker, som for det meste har haft en elegant og praktisk lynlås. For øvrigt opfundet i 1913. Med lynlåslåst overtøj kan man bevæge sig sikkert rundt i landskabet. Og hurtigt montere og demontere overtøjet.

På trods af, at jeg f.eks. sidste gang købte en meget solid, meget varm, meget rød og meget dyr ¾ lang jakke har det nu vist sig, at lynlåsen er af begrænset kvalitet og holdbarhed, Den dims man hiver i er knækket af! Satans! Og jeg må nu anvende mere sofistikerede finmotoriske teknikker for at åbne og lukke vidunderet. Og sådan en lynlås koster sikkert 2 kr, hvis den er af middelmådig kvalitet og 3 kr. hvis den er god. Hvorfor betaler fabrikanterne ikke lige den sidste krone mere for en lynlås, så jakken holder længere - men det er måske det den ikke skal?

Jeg købte også en rygsæk i Netto, og jeg må indrømme, at prisen var uherskabelig. Straks jeg kastede et forurettet blik på lynlåsen gik den itu. Mage til lort!

Hvem der var ansat i politiet eller PET. En vidunderlig verden fuld af lystne og dunkle muligheder står åben nu! Vi kan forvente, at regeringen, den personlige friheds vogtere, i terrorbekæmpelsens hellige og uantastelige navn vil indføre job- og arkivskabende aktiviteter, som næsten uindskrænket overvågning af data-trafik og telefonsamtaler. Og sex i metroen og på alfarvej. Ivrigt sekunderet af muslimhaderne!
Alt hvad der kan misbruges bliver misbrugt. Siger Murphy eller hvad han nu heder. Eller jeg. Selvom fortalerne har en indskrænket uindskrænket tiltro til politiet er det ganske vist, at disse tilladelser vil blive brugt, af brådne kar naturligvis, til snagen.
Der vil sidde nogen med konstant erektion eller det der er bedre og lytte til telefonsex og hvad naboen ellers har gang i, eller måske til politiske modstandere. Så jeg vil nok arbejde på at blive ansat et sådant sted. Jeg mener, jeg går vel stort set ind for demokrati og Dronningen!

Jeg erkender at det er absurd, men skulle vi ikke overveje om politistaten er det rigtige middel i forsvaret af demokratiet?

Jeg husker de gange, hvor hr. Fogh har været i audiens hos The President, hvordan hans smil har truet med at flække ansigtet i to. Hvordan han strålede som om han lige havde fået et elektrisk tog i julegave.

Og nu har det danske folk fået en medalje af den amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld for dets indsats mod terror. Jeg siger ydmygt tak, men kunne egentlig bedre have tænkt mig at få den af en person, som selv havde ydet en indsats mod terror.

For i Danmark er vi modstander af alle former for terror, ikke sandt.

Og vi tror ikke på, at vi løser terrorproblemer ved bevidstløst at udråbe bestemte mennesker til fjender, ikke sandt.