Som flertallet af borgere lader jeg af aestitiske grunde mit ingenlunde smaatskaarne korpus tildaekke. Paa grund af modens luner og tidens voldsomme appetit kan der vaere behov for en relancering af garderoben, saa man undgaar hysninger og ukvemsord paa gaden. Saaledes forberedt har jeg kastet mig ud i projekt skjortesyning i de fem dage som er forundt i denne by, Kunming, hvilket involverer dels en kapabel traadfoerer, dels noget stof, der kan traaedes. En ungersvend paa hotellet var yderst hjaelpsom og vi fandt et ret ydmygt sted i den nordre del, taet ved Kunmings Normale Universitet, hvor en skraedder og hans to fodsymaskinebeherskere huserer. Imidlertid matte vi forlade ham stoffri, da hans tilbud var ganske lidt inspirerende.
Efter at have spurgt i oest og vest og have faaet anvist praecis disse retninger lykkedes det endelig at finde et sted, hvor udvalget af stoffer var brugbart, men ikke paa nogen maade prangende. 10 m stof er indkoebt, hvilket skulle raekke til 4 skjorter af den javistlige slags (og maaske ogsaa lidt til skraedderen?). Dagen i morgen er saa den, hvor det opklares om skraedderns uforstaaelige spoergsmaal og forslag til model fra antikverede tidsskrifter fra Maotiden, og vore klare danske anvisniger har resulteret i en toejkonstruktion, som kan praesentere sig paa de koebenhavske boulevarder!

Hvis du skulle vaere af den slags, som finder, at de fleste andre billister/trafikanter koerer raadent og ikke har forstaaet det mindste af faardselsreglerne, saa er Kina et land, hvor du ikke skal foere automobil eller cykel. Og hvis du skulle lade dig transportere, saa goer det med bind for oejnene! Og hvis du spadserer, saa se dig ALTID for!
Afstribninger, trafiklys, faerdselsregler er groft vejledende. Hvad der mangler i klar struktur bliver saa i et vist omfang opvejet af en betydelig grad af fleksibilitet. Man drejer lidt, skifter bane, overhaler uden- og indenom. Lastbiler og busser er stoerst og faar derfor mest respekt, men ellers gaelder det om at moeve sig ind og ud af koeerne saa listigt og hurtigt som muligt. Tro ikke at groent betyder, at du kan gaa over fodgaengerovergangen frejdigt og fro. Biler, cykler moever sig igennem, men dog med nedsat hastighed. Paa et tidspunkt var jeg i min groenvildfarelse ved at blive koert over af en bus, som ville frem!

Myggene tog vaeldig godt for sig af retten, mig. En optaelling paa min haand gav 49 hits og min underarm ca. 110 myggestik. Visse dele af kroppen undgik blodsugerne, saa jeg har formentlig faaet ca. 400 ialt. Koenne er de ikke, men dog ret diskrete og heldigvis ikke kloende.
Vi er nu 'flygtet' mod syd ifoert en sovevogn, hvor koncentrationen af myg var meget begraenset.
I nattens loeb har jeg saa faaet endnu et til samlingen, der hvor jeg er hoejest, hvis jeg skulle finde paa at plukke jordbaer, hvilket ligger mig temmelig fjernt. Og det kloer!
Ellers tror jeg dyr i Kina er til for at blive spist. Ingen fugle ses. Men levende aender, hoens, duer, hunde, fisk - lige parat til naadestoedet, wok'en og pindene.

Der er grumme mange kinesere i dette land, og de fremturer med at tale
dette sprog, som de har laert og anammet i barndommen, kinesisk. Heller ikke laese det kan man, og det er kun en meget ringe troest, at de naermest har det ligesaadan med dansk.
Der er i heldige tilfaelde skrevet vejnavne paa hovedfaerselsaarer med latinske bogstaver [og foroevrigt ogsaa saadanne fixpunkter som toiletter!], hvilket kunne vaere en hjaelp, saafremt man ogsaa skulle vaere i besiddelse af et kort. Imidlertid er det bedste hvis kortene har betegnelser baade paa laesbar form og saa kinesisk, saa man kan pege og faa hjaelp.
En parloer er afgjort et nyttigt redskab. Til aften fik vi f.eks. en meget beroemt ret her i provinsen, Sichuan: Hot Pot, hvor vi ved hjaelp af fingersprog samt parloeren fik gjort forstaaeligt, at vi ikke ville syde spiseemnerne i chilikoncentrat og heller ikke have vagtler eller oksemave, men derimod oestershat og bl.a. skinke, som dog viste sig at vaere en daaseskinke, sikkert fra Faaborg. Vi fik meget venlig, taalmodig og smilende instruktion i hvordan vi skulle gebaerde os, og det lykkedes os stort set at gennemfoere maaltidet forskriftsmaessigt. Dog var det ikke altid pindene makkede ret, og maaske var der svinet til i en stoerre omkreds om bordet end normalt.
Det kostede 78 Yan i alt.
Kl. er nu 21:36 og jeg vil snart overlade mit legeme til myggene.

Som så ofte før lå jeg denne morgen i min seng, hvor jeg allerede havde tilbragt nogle timer. Desværre ikke uden at ænse dette faktum, men ret vågen. Øjnene dog lukkede, indtil jeg indså, at søvnen ikke blev bevilget. Efterhånden som dagen åd sig ind på natten så jeg hvordan, der ud af halvmørket dukkede gustne låger frem, som så fortløbende skiftede farvetemperatur for til sidst at blive olivengrønne på en baggrund af lysegrøn. Så stod jeg op.
Således passeret.

Dagen er den, hvor SK 995 sætter kursen mod østsydøst. Beijing. Muren venter tålmodigt, som den har gjort i hundreder af år.
Endnu mangler kufferten at blive halvfyldt, men der er forberedt en leverance af overvejende rent tøj, fotoapparat med 8 Gb CF-ram, flødepulver. Ret gode danske kroner er vekslet til f.eks. CHY.

Jeg anser det for ret sandsynligt, at denne blog af og til vil blive fyldt op med kineserier.
Formand Mao er ikke mere blandt os, men hans ånd lever, som det ses.

I Kina er der mange kinesere. Rigtig mange. Ifølge mine oplysninger omkring 1.367.400.275. Mere kinastatistik: der er 40 byer med mere end 1 mio indbyggere, heraf ca. 8 med flere beboere end der lever i DK.

Et yderst spændende land med stor spændvidde og spændinger. Dette hav af mennesker og ris og nudler vil jeg beære med mit besøg (håber ikke det bliver gengældt for jeg har ikke plads i min hybel)

Vi vil lette røven m.m. vha. af SK 995 København - Beijing på lørdag. Sovningen bliver formentlig rædsom, da brugbare senge ikke er tilgængelige i flyet. Vi har dette hotel til rådighed et par dage, når vi ankommer til Folkets Republik: Yue Xiu hotel Beijing, 24 Xuanwumen Dong Dajie, 100051 Beijing, men ellers er vi stort set på egen hånd. Da kun få kinesere taler dansk, såvidt jeg er orienteret, må vi forlade os på parløren, som indeholder kinesiske tegn. F.eks. disse, som er printet på mit egenhændigt fremstillede visitkort.

Man sidder der overladt til sine fattige tanker omkring kl. 9:12 og undrer sig over de diffuse astmatiske lyde, som lukkes ind igennem høreslusen. En inspektion er påkrævet. Herved åbenbares et brud, og slangen kan ikke længere forbinde lydene fra den ydre verden med mit høreapparat, så jeg er stort set overladt til min tinnitus.
Kvik, som jeg er, forestiller jeg mig, at Bispebjerg hospital, ørepropafdelingen, er et muligt svar på mine trængsler. Siddende ret ubekvemt på min sadel og med styret lukt foran mig bliver jeg straks transporteret dertil af mine ben. Indstikket, kaldes den del, der er brækket, oplyser lugemedarbejderen, som tilegner sig mit navn.

En kvinde, det er jeg ret sikker på - høje hæle, og håret sat op i en spiral osv. - lader mit navn runge i lokalet, og da jeg reagerer på dette, bevæger hun sig igennem en dør, idet hun forvisser sig om, at jeg følger med. Som de fleste har hun sikkert både et fornavn og et efternavn, og måske endda et mellemnavn. Tredje dør til højre drejer hun ind af. Døren er grå og firkantet og bærer ingen inskription. Hun peger på en stol, som jeg sætter mig i.
Indstikket smider hun straks væk og går i gang med at slibe og hvad ved jeg, og så hærder hun med ultraviolet lys, tror jeg og spørger jeg, men det mener hun åbenbart ikke vedkommer mig.
Det går ret hurtigt. Slange besakses, monteres. Høreapparat anbringes i det rigtige øre. Det virker :-)

"Husk æsken", siger hun.

Søsteren min havde købt morgenbrød, som efter forskriftsmæssigt at være påført Kærgården i bedste kvalitet, blev nedsvælget med hjælp fra Blå Cirkel kaffe. Nu var det ikke onsdagssnegle hun diverterede med, men alligevel orkede jeg ikke at sætte den søde tand i den.  Derimod blev der serveret tebirkes. Nogle meget omfangsrige. Om de krummede?  Javist, i flere armlængders omkreds!

Hun blev nu glad for mit digt, og hævdede, at hun blev helt rørt. Jeg synes nu også jeg kunne se, at der var faldet noget dug i hendes øjne.

Faderen kender man jo aldrig med sikkerhed uden dna, men vi har i hvert fald den samme mor min søster og jeg! Min eneste og lillesøster. Jeg har kendt hende i rigtig mange år. Hun var hurtigst på 60 m på Voldparken skole og jeg var bedst til håndgranatkast i Høvelte, men det er meget længe siden. Hun har to gange prædiket i en dansk folkekirke på Østerbro uden at være teolog eller det der er værre.

I dag har hun fødselsdag, og hvad giver man sådan én?

Måske bliver hun glad for et digt, så jeg har skrevet et lille et:

engle
og andet godtfolk
huserer om natten og
tilbyder drømme

efter smøgen og kaffen
tilbyder du dagen
dig og dine
engledrømme

jeg tror dagen
tager imod
med kyshånd