Jeg har taget skade. Den seneste tid har været en prøvelse for såvel hele mit ikke helt ubetydelige korpus som min ånd og tilstødende gebeter. Som formentlig bekendt kan man begive sig til sengen med det formål sammen med en dertil indrettet partner at hengive sig til seksuelle udfoldelser og det der er værre.

I mit tilfælde er det oftest øvelser med øjenlågene som er det mest relevante. Ganske vist mestrer jeg til fulde at klistre øjenlågene så fast, at ikke en månestråle eller stjerneskær trænger ind, men det er ikke tilstrækkeligt til at søvnen indfinder sig. Jeg vender dyne, skifter hovedpudeformation, placerer mine lemmer i forskellige positioner, men lige meget hjælper det. Så går jagten på køleskabstricket. En konfus undersøgelse bringer ingen mulige fødeemner til veje: humusdip er ikke lige sagen!

I den senere tid har jeg følt mig temmelig uoplagt når jeg tumler ud af sengen og dagen truer med al dens lys og krav om målrettet og behjertet indsats. Først efter flere timer føler jeg at tungnemme tanker viger. Alligevel kommer jeg så først i seng igen langt over midnat, og det tager ofte 2-3 timer før jeg pludselig er faldet i søvn uden helt at bemærke hvordan det gik til.

1. Pyramiderne i Egypten
2. Den kinesiske mur, Kina
3. Taj Mahal, Indien
4. Serengeti nationalpark, Kenya/Tanzania
5. Galapagosøerne, Ecuador
6. Grand Canyon, USA
7. Machu Picchu, Peru
8. Iguazu Falls, Argentina & Brasilien
9. Bali, Indonesia
10. Regnskoven i Amazones, Brasilien & Peru
11. Ngorongoro-krateret, Tanzania
12. Great Barrier Reef, Australien
13. Angkor Wat, Cambodja
14. Victoria vandfaldet, Zambia & Zimbabwe
15. Den forbudte by, Beijing, Kina
16. Bagan-templet, Myanmar
17. Karnak-templet, Egypten
18. Teotihuacan, Mexico
19. Ris-terrasserne i Banaue, Filippinerne
20. Bora Bora, Fransk Polynesien
21. Akropolis og Parthenon, Athen, Grækenland
22. Potala-paladset i Lhasa, Tibet
23. Jerusalems gamle bydel, Israel
24. Terrakottakrigerne i Qin, Kina
25. Mayabyen Chichen Itza, Mexico
26. Oldtidsbyen Petra, Jordan
27. Cruise på Nilen, Egypten
28. Påskeøen, Chile
29. Kappadokia, Tyrkiet
30. Colosseum, Rom, Italien
31. De norske fjorde, Norge
32. Peterskirken i Vatikanet
33. Det egyptiske museum i Cairo, Egypten
34. Borobudur-templet, Indonesien
35. Kongernes dal, Egypten
36. Havnen i Hong Kong, Kina
37. Det Sixtinske Kapel, Vatikanet
38. Alhambra, Spanien
39. Louvre, Frankrig
40. Kanalerne i Venezia, Italien
41. Versailles, Frankrig
42. Carlsbad-grotterne, USA
43. Mekka, Saudi-Arabien
44. Kathmandu-dalen, Nepal
45. Metropolitan Museum of Art, New York City, USA
46. Mt. Everest, Kina & Nepal
47. Smaragd-buddhaens tempel, Thailand
48. Hagia Sofia, Istanbul, Tyrkiet
49. Pompeji, Italien
50. Kashmir-dalen, Indien
51. Den gamle bydel i Prag, Tjekkiet
52. Det gyldne tempel i Amritsar, Indien
53. Amalfi-kysten, Italien
54. Meenakshi-templet, Indien
55. Katedralen i Chartres, Frankrig
56. Moskeen i Cordoba, Spanien
57. Den gamle bydel i Damaskus, Syrien
58. Dubrovnik, Kroatien
59. Uffizi-museet i Firenze, Italien
60. Udsigtsstederne i Rio de Janeiro, Brasilien
61. Den Gyldne Paviljong. Kyoto, Japan
62. Oraklet i Delfi, Grækenland
63. St. Basil katedralen, Moskva, Rusland
64. Abu Simbel-templet, Egypten
65. Markuskirken og Kampanilen, Venezia, Italien
66. Firenze, Italien
67. Kreml, Rusland
68. Varanasi & Ganges, Indien
69. Cruise på Li-elven, Kina
70. Shwedagon-pagoden, Myanmar
71. Sahara-ørkenen
72. Det skæve tårn i Pisa, Italien
73. Baalbek, Libanon
74. Mont-St-Michel, Frankrig
75. Topkapi-paladset, Istanbul, Tyrkiet
76. Karnevalet i Rio, Brasilien
77. Stonehenge, England
78. Angel Falls, Venezuela
79. Yellowstone nationalpark, USA
80. Santorini, Grækenland
81. Petronas-tårnene, Kuala Lumpur, Malaysia
82. Matterhorn, Schweiz
83. New Yorks skyline, USA
84. Marrakesh, Marokko
85. Eiffeltårnet, Paris, Frankrig
86. Ladakh, Indien
87. Niagara Falls, Canada & USA
88. British Museum, London, England
89. Burj Al Arab-hotellet, Dubai, FAE
90. Pingvinerne i Antarktis
91. Cruise på Yangtze-floden, Kina
92. Yosemite nationalpark, USA
93. Ayers Rock, Australien
94. Chambord-slottet, Loire-dalen, Frankrig
95. Det Himmelske Tempel, Kina
96. Neuschwanstein-slottet, Tyskland
97. Suez-kanalen, Egypten
98. San Francisco, USA
99. Det Døde Hav, Israel & Jordan
100. Portofino, Italien

Det er forbløffende mange steder af de 100 mest betydningsfulde turistattraktioner jeg har beæret med min tilstedeværelse. Det er ikke alle jeg husker lige tydeligt. Min hukommelse er desværre lige så dårlig nu som den altid har været.

I hvert fald i de seneste årtier(!) har jeg fundet større fornøjelse ved at inhalere stedets dufte, krydderier, espresso, vandrende, arbejdende, sukkende og hvilende mennesker, kulturen, udsigterne, togskinnerne, kastevindene, auraen end de egentlige seværdigheder.

Ganske vist er f.eks. Taj Mahal et betagende bygningsværk, men man vader i turister til op over navlehøjde, og byen, Agra, er den mest usympatiske jeg har besøgt de tre gange jeg har været i Indien.

Meget tyder på, at jeg til efteråret lader mig transportere til Kina, hvor 2-3 af attraktionerne vil slutte sig til listen, men det er nu ikke det jeg ser mest frem til. Jeg glæder mig til kineserne.

Opdateret: Har nu været i Kina

Det turde være nogenlunde klart, indtil videre, at alle mennesker har en mor, altså forstået som en kvindelig person, som har født dem. Således også jeg. Jeg husker det ikke selv, fødslen, men det har sikkert været koldt og smertefuldt at få adgang til den atmosfæriske ilt.

Jeg har kendt hende i mange år, og i dag bliver hun 80, hvilket måske nok kunne indicere, at jeg ikke er teenager mere. Korrekt, i hvert fald sådan teknisk set.

Hun havde fået arrangeret en fødselsdag i Brønshøj Nye Selskabslokaler, som har ca. 50 år på bagen, og familie og venner sad bænket og fik rubinsteinkage. Det var en succes, en meget fortjent opmuntring for denne kvinde, som for første gang fejrede sig selv. Hun er glad.

De der runde, flade kan jeg godt lide. Varme og med en lidt rigeligt begrænset mængde tomat. Og så strør de om sig med små nette ting på dejen: pastrami, pepperoni, parma, gorgonzola, Venzia og Napoli. Gode velsmagende italienske ord. Også et ganske hæderligt arabisk: shawarma.

Jeg spiser disse bagte cirkler ca. 1 gang om måneden, og så er jeg helt græskkatolsk overfor om det er en af de gode danske egnsretter, vadmelsgrød, sure æbler, vildsvin osv. som udgør Pia Mundsnerper's og the Krarup Cousins' hele sortiment af fødeemner.

Mange sidder jo pænt ved bordet og spiser kultiveret denne #28 fra Bella Italia på HC Ørstedsvej. Kniv og gaffel og albuerne i god afstand fra understøttelsesfladen. Jeg derimod gramser voldsomt på et passende 48 graders udsnit med mine platte, uciviliserede lapper, og skrotter de tomat-, ost- og fyldløse skorper, hvilket er lige før det får mere regelrette naturer til at gå i selv- og modsving. Sjovt nok har det alligevel en vis afsmittende effekt, altså både pizzaen og mine spisemanerer.

Når man nu surfer rundt på Fyn og tilstødende øer med sin browser, støder man jævnligt ind i sider, som det er kropumuligt at se. Jeg har selv erfaring som kodesvend (jeg har oven i købet modtaget betaling for det) 

Og det forklarer jo nogen af problemerne. For hvis manualen ikke forklarer hvilke fejl, der er tilladt og hvilke der ikke er det, må man jo gætte sig frem. Der burde være en oversigt over gyldige syntaksfejl, så de kunne anvendes betryggende.

Det har naturligvis sine omkostninger at vedligeholde og kreativere en blog som denne. Jeg må prioritere, hvor jeg kan lægge mine ledige hjerneceller og den valne hånd. Således har jeg måttet fravælge daglig støvsugning. Det har jeg nu altid gjort. Så kort sagt ser her herrens [netop!] ud.
Da jeg i et par af de foregående årtier var ret indviklet i et ægteskab, mente hun, at jeg skulle bidrage til hjemmets aura. Efter længere drøftelser indgik vi en forsøgsaftale, der gik ud på, at væksterne, som var spredt over vindueskarme i flere dele af ejendommen skulle mades af mig i en forsøgsperiode på 1 år. Det gik faktisk ret godt. Nye blade sås jævnligt og ingen planter faldt døde ned fra vindueskarmen. Jeg glemte det med den foreløbige aftale og var vandbærer i mangfoldige år.

Så er det vi lige for en stund modvilligt vender tilbage til nutiden: Mine blogaktiviteter m.m. har haft en uheldig indflydelse på bladoverlevelsen, som det ses. Eller kan der være andre forklaringer?

DRs nye generaldirektør, Kenneth Plummer, minder meget om mig. Han er DR2konsument, og i øvrigt yderst behagelig og fornuftig. Ligner næsten til forveksling et menneske.

Der er mindre væsentlige forskelle på ham og mig: jeg har f.eks. aldrig været vicepresident eller administrerende direktør. Men han har heller ikke været grafolog, så det går vel lige op? Og så ser det ud som om han hele tiden er lige ved at flække af grin - det er der aldrig nogen, der har beskyldt mig for, og det er jeg stolt af  ;-)

Jeg har nu monteret flere af mine trådløse termometre, således at jeg i næsten alle mine herskabelige gemakker hurtigt kan forvisse mig om, at temperaturen udenfor ikke egner sig til udflugter. Det er jo enten for koldt eller for varmt.

Eller også skinner den lokale sol "uden hvilken livet ikke fandtes" mig lukt i øjnene, så jeg rent ud sagt blændes. Føj. Eller det blæser, så molekyler og den slags tingeltangel hvirvler i den grad om næsen. Nederen.

Eller måske regner det, eller sneen fifler bevidstløst om hjørnerne med meget uheldige følger for mit korpus' indeklima.

Ved monteringen af følerne til termometrene faldt mit blik ligesom på de ydre rum og jeg bemærkede folk og fæ og kvinder mv. vandre rundt på fortovet, som var det en hel relevant og naturlig beskæftigelse. På en tirsdag! Dog undrede jeg mig såre over ikke at observere en repræsentant for kommunen, letgenkendelig på det stålsatte blik og de faste målrettede skridt, på vej mod min bopæl for at sikre sig, at jeg ikke var udsat for mere omsorgssvigt end børnefamilierne fandt kapabelt - det kunne jo risikere at komme i TV.

Selvom jeg er mellem 50 og skindød, tilhører jeg den del af den mandlige befolkning, der jævnligt underkaster mig renselsesritualer ved anvendelse af kommunalt distribueret vand, som opvarmet risler ned over min voluminøse krop. Der sker faktisk dagligt. Jeg har forstået, at duften af mandlige kønshormoner virker stimulerende på kvindfolket, men jeg har også forstået, at dette folkefærd alligevel foretrækker, at vi så vidt muligt stinker af en kommercielt fremstillet såkaldt deo, således at ethvert spor af naturlighed udviskes.

Således opmuntret befinder jeg mig i Netto, hvor jeg underkaster udvalget af deos mine ukvalificerede blikke. Da Nettos service og vejledning netop på dette punkt er yderst begrænset er jeg overladt til mine tilfældige luner og mængden af medbragte kontanter. Valget træffes efter nogen snifning, hvorved bl.a.en cylinder af mærket Hot bliver fravalgt. Den udvalgte dåse dumper med en demonstrativ kvapset lyd ned i containeren.

Kort tid efter tiltvinger en indigneret kvindestemme sig adgang til min bevidsthed. Stemmen har bolig i en krop, som er honningmelonagtig, og den hvæser: Du har taget min vogn!

Javist! Jeg spørger hende betydelig høfligere end hun har fortjent, om hun ikke ønsker at overtage deoen. Hun afviser det skulende med tegn på væmmelse, og ligner én, der er på grænsen til at anmelde mig for tyveri og/eller blufærdighedskrænkelse.

Det var for øvrigt anden gang på den uge, at nogen forbytter min indkøbsvogn med en andens.

Jeg har mange talenter og gode sider. Tror jeg.

I flæng kan jeg f.eks. nævne, at jeg er uovertruffen til at spise grovdelt makrel i tomat med kaloriebegrænset majonæse. Gerne på grovbrød. Jeg kan skrive digte, som i hvert fald min søster synes er gode. Jeg er også suveræn til at se TV, specielt dokumentarudsendelser kan jeg næsten ikke blive mæt af. Jeg er god til at skrive sammensatte ord, hvilket efterhånden er en disciplin, som er under kraftig udtynding. Der skal nok være mere, som jeg har evner for, men det kan jeg ikke lige komme i tanke om.

Listen af fejl og mangler ved mig forekommer så mangfoldig, at jeg med sikkerhed ville blive returneret, hvis jeg var købt via en internetbutik. Min største fejl er, at jeg har en indgroet, stærk og fuldstændig irrationel modstand mod at udføre arbejde og handlinger jeg opfatter som tvungne. Det er meget belastende og generende. Jeg må kæmpe med mig selv, og som regel udsætter jeg det meste af det jeg burde foretage mig så lang tid som muligt. Kun hvis jeg er venlig og overbærende overfor mig selv lykkes det i ret sjældne tilfælde at få noget fra hånden hurtigt og effektivt. Det er nok derfor jeg ikke er blevet statsmedister.

Man snakker meget om vejret. Det er på ethvert smalltalkkursus' lektionsliste med høj prioritet. Det er umuligt at undgå vejrudsigter, hvis man surfer lidt omkring på kanalerne.

Personligt må jeg sige, at jeg aldrig har forstået, hvorfor det er så interessant at få en melding om hvordan vejret bliver om 3 dage, når forudsigelsen ikke er særlig sikker og man alligevel tvunget af omstændighederne er nødt til at kigge ud af vinduet og på termometret for at afgøre om det er sne storm eller hedebølge, således at man kan iføre sig yderklæder af passende beskaffenhed evt. bermudashorts, således at svedafsondringen bliver optimeret.

Men indeklimaet, eller for at være mere præcis: fodklimaet er af langt større vigtighed. I lange perioder har mine tæer udgjort en ekstern del af det sibiriske permafrostlag, fordi jeg bor i stuen i en ejendom med, måtte Gud (læs: Søren Krarup) og Allah forbyde det, ingen form for opvarmning i kælderen. Jeg er tvunget til at have termosokker, der skiftevis er til genopdragelse og justering på radiatoren, ligesom jeg forgæves har eftersøgt hardcore sibiriske fodvarmeaggregater i mindre velassorterede skobutikker.