blog counter web metrics
Smartlog v. II » javist
Opret egen blog | Næste blog »

IQkalorier

2. jan 2005 08:47, javist

Jeg ved ikke om jeg stadig er Danmarks ældste blogger, men jeg er uden tvivl den med det bedste og mest komplette forråd af fotos af frederiksbergske brandhaner i landet. Noget skal man jo gøre for at øge sin status. Det er stærkt påkrævet.

Der skal nok være dem, som ved synet af mine lemmer i bevægelse på alfarvej eller tilstødende lokaliteter, denne rundmave, dette adstadigt slentrende korpus, dels forbavses over, at jeg overhovedet vover mig ud i stratosfæren, dels utvivlsomt tænker: dette individ må være debilt [sandt nok har jeg ingen bil, men debil betyder noget andet]. Da jeg nødig vil opfattes som debil var det opmuntrende for mig, at jeg i TV både så og hørte en ikke ukendt særdeles slank kvinde, tidligere medlem af DKP, udtale, at hun havde den "fordom", at slanke mænd, nok ikke var for kloge!

Mon ikke hun har ret! Så jeg må passe på ikke at tabe mig så meget, at jeg bevæger mig ned i normalområdet!