Jeg holder meget af at få post. Af (næsten) enhver slags. Derfor har jeg investeret i en matrikel med en brevsprække, og derfor bønfalder mit mailprogram hele dagen min server om livsvigtige og altomstyrtende mails. Jeg har en del mailkonti, herunder gmail (vil nogen have én?). Nu har jeg også en antik konto, som er gået på aftægt som spamkonto, men uheldigvis er den stadig registreret som forbindelsespunkt for visse økonomiske transaktioner. Således også i går, hvor jeg konstaterede, at mailboxen var fuld. 40 Mb og 7989 mails! Jeg slettede dem alle (uden at læse dem!) – det tog ca. en halv time! Jeg overvejer om jeg skulle afstå fra at benytte den mere, men den er ca. 10 år gammel ;-) Men hvor skal jeg så i ledige steder ellers boltre mig blandt toptunede kønsdele og silikoneforbedrede bryster. Eller få mine leverancer af lykkepiller og potensforbedrer? Jeg overvejer

Forleden lørdag tidligt på eftermiddagen kom jeg forbi en pengeautomat cyklende på min tohjulede med kurv. På Frederiksberg, H C Ørstedsvej. Der stod en flom af mennesker i kø og viftede med deres dankort. Flom er måske ikke pænt sagt, for det var yngre kvinder alle til hobe, og visse af dem var da præsentable ;-) Det magede sig sådan, at jeg kom forbi igen en time senere, men fra modsatte retning, men det skulle vel ikke betyde noget? Og atter stod en 12-15 kvinder og en enkelt mandsperson i kø. Det var næppe de samme fruentimmere, så jeg har siden spekuleret på hvad årsagen kunne være til, at det specielt er efterårssild, som har formøblet alle sedlerne i nattens løb, eller er tøzerne mere forsigtige end fyrene og hæver kun 50 kr af gangen?

Der findes mangeltilstande og overflodsscenarier. Hvis jeg nu for mit vedkommende (man er jo placeret nærmest sig selv) skulle koncentrere mig om fænomener og objekter, som i min verden forekommer i lidt for rigelige mængder, så kunne jeg f.eks. nævne følgende:

Ovenstående sælges/afhændes/destrueres gerne mod passende vederlag/hjælp/indsats.

Denne illustration er fra et hovedværk i nyere dansk litteratur, hvori jeg var repræsenteret med en novelle og 2 digte. Hvis nogen skulle være i tvivl kan jeg oplyse, at dette forestiller mig, Javist! Ligheden er stærkt begrænset, i hvert fald på det fysiske plan.
Jeg ynder at se mig selv, som en venlig, hjælpsom, faktisk overvældende altruistisk person. Dette kunne måske være en sandhed med bagatelagtige modifikationer, men tegneren har støttet sig mere til den opfattelse, som var den gængse på skriveholdet, at jeg var nådesløs og ubarmhjertig i min skarpe kritik. Måske.

De øvrige deltagere på holdet var alle under halvdelen af min alder.

Værket udkom i 57 eksemplarer, og blev ikke anmeldt i Politiken!

Denne morgen kl. 9:44 bevægede jeg mig ud i mit køkken, hvilket ikke er usædvanligt. Det er sket mange gange før, måske ikke lige på samme tid, men omtrentlig. Alle min matrikels gemakker henligger i tavst og rugende halvmørke. Mocca, er planen. Ved min indtrængen i fødevare- og læskedrikkedepartementet bliver lyset tændt. Ikke ved min hånds foranstaltning men ved en til samme formål installeret anordning, som aktiveres ved en utilstrækkelig mængde lys og en passende mængde af bevægelse. Købt for danske kroner i en geschæft, der sælger den slags. Satans, tænkte jeg, og sagde til mig selv, man skulle fandenædemig tro, det snart var vinter. Just præcis.

Som god samfundsborger modtager jeg selvfølgelig en stor mængde reklamer m.m., som ved etatens og 2. generationsindvandreres utrættelige indsats finder vej gennem dørsprækken til min matrikel. Som god forbruger læser jeg det naturligvis med yderste skepsis og skrotter uden blusel den altovervejende del på trods af hr. Foghs indtrængende bøn om at købe røven ud af bukserne. Som rationel og temmelig lad ordenshåndhæver på matriklen samler jeg disse mere eller mindre glittede opråb i en bunke just inden for døren, således at jeg kan bortfjerne ansamlingen ved passende volumen. Jeg har imidlertid konstateret, at bunken kan være temmelig sprælsk og utidig ved transport til affaldsbeholderen, som er lokaliseret i en slæbeafstand på ca. 38 m, hvorved der gentagne gange er forekommet solid papirspredning på ruten. Dette har naturligvis naget mig! Ved tilfældig zapning landede jeg nyligen i en udsendelse på Discovery omhandlende laviner! Javist! Nu holder jeg mig langt fra skiløb, som er anstrengende og kolde, men jeg forstod, at laviner udløses, hvor underlaget er glat, f.eks. ved optøning med efterfølgende frysning. Som det uhyre begavede individ, jeg er, tænkte jeg straks: Glittet papir, tænkte jeg, glat er det. Så nu går øvelsen på at fordele Føtexgylp, Bilkaræben og Nettobøvs med Frederiksbergtidningen, således at det er jævnt i lagene og glideeffekten minimeres!

Som det turde være den pertentlige og vedholdende læser bekendt er mit yndlingsemne blandt fødevarer: makrel med tomat, evt. oversprøjtet med kalorienedsat majonæse. Da flere har efterspurgt mere udførlige beskrivelser af matriklens fødeindtag skal jeg ile med at bringe opskriften på min standardindiske aftensmad, som kan og vil blive frosset ned, såfremt der skulle blive overskud, hvilket der b u r d e blive. Kan læses, men ikke spises uden risiko for hvidløgs- og chiliskader!
Denne discountversion er baseret på udstrakt anvendelse af halvfabrikata, da den som oftest bringes til udførelse, når sulten har meldt sig.
Altså:

1. Man tager skært lamme-, okse-, svine- eller kyllingekød, f.eks. 1½ lb, som skæbnen nu har villet det (Føtex’ bakker). Hvis ikke allerede parteret i ½-1” store stykker gøres dette med en kniv og fast hånd. Meget gerne en skarp kniv. Meget skarp. Brunes i mindre eller mere fedtstof, evt.
2.  Forinden eller evt. sideløbende er småparteret et antal store løg, f.eks. 2, som også bliver udsat for en del varme (brunes) og noget jomfruolivenolie i mangel af bedre. Husk at tilsæt ægte hvidløg f.eks. fra glas eller tube, evt. pulver, eller hvis du absolut vil glorificere dig selv, så friske, f.eks. svarende til fem hvidløgsfed. Ingefær fra glas (eller frisk) er heller ikke dårligt. Jeg plejer nu også for hyggens skyld lige at tilsætte en tsk karry (f.eks. RaJah)
3. Nu er det basmati-risen sættes over (dette er en nødvendighed hvis du vil opretholde forestillingen om, at dette er en ægte indisk ret og desuden under alle omstændigheder den mest velsmagende, men både pasta, kartofler, rösti, linser mv. kan til nød anvendes under behørig hensyntagen til luftudviklingen, [Og selvfølgelig bør den renses]). 1 del ris til 1½ del ægte dansk vand, koges ca. 20 min. med 1 tsk salt, står og får ro på sig 5 min. inden servering.
4. 1- + 2-produkterne rodes sammen. Tomat tilsættes. Iturevet fra dåse, evt. konc. tomatpuré (140 g). Da dette er fastfood-udgaven beriges nu med en meget solid spsk Rogun Josh (Pataks). Desuden da ingen ret kan tilberedes uden ændringer af opskriften(læs: forbedringer) overdænges miskmasken med to til tre efter humør af ½ eller hele tsk: peber, kommen, koriander, kardemomme, garam masala, kanel, samt en meget lille ½ tsk chili, og salt. Omrøres og simres. Der kan tilsættes diverse grøntsager efter egen smag, f.eks. ærter, porrer, champignon, squash, kikærter, linser.
5. Naan kan serveres til.

Sidder der bag skærmen og konsumerer bits, da min næsten hemmelige mobil ter sig med hop på stedet og fanfarer. En kvinde fra Gallup spørger ret høfligt, om jeg nu er den jeg er, og om hun må stille nogle få spørgsmål. Jeg plejer ellers ikke at stille min grå guld-vaner til rådighed for pøbelen – man risikerer jo at blive bestormet med tilbud om landejendomme i Spanien og makrelsampak i Fakta. I mit gode lune accepterer jeg kun lidt modstræbende, og hun spørger så hvad min alder er. Efter at tilbragt en rum tid med store tal og subtraktioner med min interne kugleramme kan jeg oplyse udspørgeren, at jeg mener, at det ligger i størrelsesordenen 56-57. Den gode kvinde meddeler så, at hun ikke har flere spørgsmål! Klonk!! Så er det igen, at jeg må konstatere, at denne vidtløftige tale om det grå guld har en noget misliebig karakter.

Natten er vor egen, siger de i Kerteminde. Pigerne. Jeg ville nu ønske, at jeg i denne nat ikke havde været helt min egen, men sammen med min kæreste kunne være fysisk og mentalt aktiv, så kunne jeg måske tabe mig lidt. Eller måske med en storbarmet kvinde havde kunnet diskutere Foghs valgtale – det kunne også være interessant at undersøge saltvandsposernes virkning ved klemning, hvis det ikke var den ægte vare. Tilsvarende ved originalitet. Eller at en af Haarders små, villige skævøjede havde været til stede, så jeg kunne lære hende noget dansk. Da jeg ikke er fetichist ville jeg gerne have den lille pige med flade sko i min seng, sammen med husstøvmiderne. Altså uden sko, så kunne vi kanske repetere landets salmekanon, så vi kan begå os blandt de kanondannede. Eller en 30% bredhofte, som er velegnet til udforskning af kurver. Disse bør undersøges ganske grundigt. Jeg ville såmænd også gerne stille mine kurver til rådighed for håndspålæggelse, selvom de for det meste er konkave, hvor de burde være konvekse. Og både mit rod- og kronechakra. Jeg ville også gerne henånde infinite verber og dybsindigheder på et højt intellektuelt niveau, hvis det var muligt og ønskværdigt. Javist. Når jeg alligevel ikke kunne sove.

Nu kunne jeg selvfølgelig hyre en robåd og lease en fiskestang og ro ud på Øresund (Peblingesøen forslår nok ikke) for at fange en makrel. Som madding kunne man vel bruge et individ af arten Krarup, hvoraf visse individer i hellig indpakning synes at være hjernedøde. Selvfølgelig fordi makrel i tomat er en af mine frokostfødeemnefavoritter [NB: husk i ét ord]. Men så skal man vugge i timevis og desuden dræbe dyret, hvad jeg ikke er glad for. Det overlader jeg gerne til fiskerne. De skal også leve. Og er det ikke svært at få makrellen kogt og findelt, så den kan rumme tilstrækkelige mængder tomatsauce, helst ikke for salt? Makrel i tomat er tilgængelig mod mammon i førende detailforretninger. I dåse. Sådanne er bedre, de kan stables, og er heller ikke svære at deflorere. Og er en betydelig bedre økonomisk løsning end den skitserede fangstmodel. Eneste alvorlige udfordring er, at fastholde makrelmassen og den kaloriebegrænsede majonæse på fremføringsmediet pga. disses flydeegenskaber (viskositet) med risikoen for frit fald mod vommen til følge.

En læserorkan af typen Coward har rejst sig med krav om, at jeg skriver noget mere :) Hvis sandheden skal frem, og det er bedst i det lange løb, så har jeg været plaget af en depriansats, som har gjort, at jeg ikke lige kunne se hvad jeg skulle besvære de ydre gemakker med, altså bloglæserne. Så jeg tænker, at nogen måske kunne bidrage med forslag til emner, som fortjente en javistlig behandling. Jeg vil ikke afholde mig fra at love, at jeg vil udbrede mig om ethvert emne uanset hvordan det staves, f.eks. har jeg ikke det mindste imod vokaler! Vi kunne også aftale, at emnerne eksekveres i den orden de indløber. Jeg kunne yderligere tilføje, at et indlæg forventes kundgjort i en størrelse på 200 ord/1000 anslag +- 21% (DIN-norm). Emner modtages i kommentarer hertil (+ evt. kommende indlæg) eller også pr. email. Jeg ser frem til et smidigt samarbejde med vokalstærke læsere!

Som bekendt vælter vinteren ind over kysterne og sniger sig igennem gaderne. Derfor er det heller ikke overraskende, at jeg gentagne gange er blevet bidt af kulden i haserne cyklende i højre side af vejen, som det foreskrives af myndighederne. Alligevel synes jeg dog, at køleeffekten er lige bastant nok, så jeg inspicerede pusselankerne. Det viser sig så, at de er beklædt med benklæder af sommerbomuld i lyse kulører. Netop indkøbt i Gjern. Livmålet synes rigeligt, altså i bukserne, men længden er sparsom. Således blottes et større parti af underbenet, som derved udsættes for vind og vejr i et utilstedeligt omfang. OK, det var ikke allernyeste model, og man kan vel ikke forvente at få alt for 30 kr, men der fulgte et lommetørklæde med!